I et goldt Arizona-landskab møder Edge et engelsk par fra aristokratiske kredse med hestevognen fuld af kostbare møbler. Men under deres pæne overflade lurer galskaben: Hun er nymfoman med en hunger så umættelig, at den udløser et skuddrama, og pludselig står Edge midt i et kaos af sex og vold ... Western, vold og vildt bidende sarkasme: George G. Gilman borger for historier fuld af dramatiske skudvekslinger og præriestøv, mens forfatteren bag pseudonymet er den engelske Essex-fødte Terence William Harknett (f. 1936). Godt og vel 200 bøger i forskellige serier og genrer har Harknett skrevet, men den største success var bøgerne om den brutale revolverhelt Edge, der rask væk solgte i et oplag på 250.000 eksemplarer pr. bind, fra de begyndte at udkomme i 1972. Men også antihelten i serien Adam Steele blev populær, og historierne revet ned fra hylderne.