En smidig og kortfattet, men alligevel komplet og omfattende tekst til en indledende forståelse af det mest diskuterede emne i vores tid, forbindelsen mellem kvantefysik og universets bevidsthed.
Gådefulde sammentræf og usynlige forbindelser mellem begivenheder og mennesker har fascineret menneskeheden i umindelige tider. Tænk f.eks. på den mærkelige følelse af at "vide noget", selv før det sker. Eller drømmen, der varsler en virkelig begivenhed. Eller den pludselige opfattelse af en fare, der får en til at undgå en tragedie. Der er dem, der taler om intuition, og dem, der taler om synkronicitet. Og der er dem, der forsøger at forbinde disse uforklarlige oplevelser med videnskaben.
På den ene side kvantesammenfiltring. På den anden side det kollektivt ubevidste. Det fysiske univers' usynlige verden og det menneskelige sinds dybder kan faktisk være mere forbundne, end vi forestiller os.
Kvantesammenfiltring er et af de mest gådefulde fænomener i moderne fysik. Tag to partikler, der interagerer i et kort øjeblik og derefter skilles ad. På trods af afstanden forbliver de på mirakuløs vis "i harmoni" Enhver ændring i den ene partikels tilstand afspejles straks i den anden, selv kilometer - eller lysår - væk.
Hvad nu, hvis denne form for forbindelse ikke kun vedrører partikler, men også mennesker? Den moderne psykologi har forsøgt at besvare dette ved hjælp af forskellige, men lige så fascinerende værktøjer. Carl Gustav Jung, den store schweiziske psykoanalytiker, anede eksistensen af en mental forbindelse, der går ud over individualiteten. I sit arbejde med det kollektive ubevidste beskrev Jung en psykisk dimension, der deles af alle mennesker, et subtilt netværk af arketyper og universelle symboler. Jung observerede, at mennesker oplever det, han kaldte "synkroniciteter", dvs. begivenheder, der er signifikant relaterede, men som ikke synes at have nogen åbenlys fælles årsag. Wolfgang Pauli, en af kvantefysikkens fædre, delte Jungs interesse for synkroniciteter.
Disse ideer har fundet ny grobund i moderne fysikeres tænkning. Amit Goswami, en kvantefysikteoretiker, har fremsat den hypotese, at det menneskelige sind og den subatomare verden deler det samme "stof". Ifølge denne opfattelse interagerer sindet konstant med den fysiske virkelighed og skaber begivenheder, som vi opfatter som ekstraordinære. Ligheden mellem kvantesammenfiltring og det kollektive ubevidste har også udløst debatter blandt filosoffer. Fysikeren Fritjof Capra udforskede i sin bog "The Tao of Physics" parallellerne mellem gamle østlige traditioner og moderne fysik. Med udgangspunkt i begrebet forbundethed foreslår Capra, at universet er et gigantisk netværk af relationer, hvor hvert element er uløseligt forbundet med de andre. Denne opfattelse kommer tæt på den jungianske idé om, at menneskeheden ikke kun deler en fælles psykisk arv, men også en forbindelse til verdens grundlæggende struktur. Forvarsler, sammentræf og drømme synes således at blive synlige spor af dette uendelige netværk.
Uanset om vi taler om kvantepartikler eller det menneskelige sind, står et spørgsmål stadig åbent: Hvorfor eksisterer disse mystiske links ? Videnskaben er kun lige begyndt at kradse i overfladen af dette spørgsmål. Men der tegner sig
